Data Analyst
København, Denmark
Alm. Brand Group
Alm. Brand Group er Danmarks næststørste forsikringskoncern. Skadesforsikring er vores kerneområde, og tilsammen har vi flere hundrede års erfaring med at skabe tryghed for danskerne.Brænder du for at omdanne data til indsigt, og vil du være med til at udvikle innovative og værdiskabende løsninger og rapporter - og løfte den måde vi anvender data på?
Ligger din faglige interesse og motivation i at forvandle data til indsigter og løsninger, der skaber konkret værdi for både kolleger, kunder og partnere? Så har vi det helt rigtige job klar til dig!
Alm. Brand Group er en af Danmarks førende skadeforsikringskoncerner, der består af Alm. Brand Forsikring, Codan Forsikring og Privatsikring. Vi er i konstant udvikling og har stor appetit på innovative data-løsninger, der kan understøtte vores strategiske mål, rådgive og hjælpe vores kunder når de har mest brug for det.
Du skaber indsigt i data som skaber grundlag for handling
Som Data Analyst skal du på den ene side kunne identificere behov og specificere disse i en datamæssig sammenhæng. Hvor du også udfordrer og inspirerer dine kolleger konstruktivt med nye indsigter og ideer. På den anden side skal du kunne udvikle dataløsninger og rapporteringer med data, hvor genanvendelse og standardisering er vigtigt. Dette sker alt sammen med udgangspunkt i vores nye konsoliderede og cloudbaserede dataplatform i et stærkt datafagligt miljø sammen med et fast forretningsvendt team, som har et specifikt data- og forretningsdomæne fokus.
Dine primære opgaver bliver at:
- Sparre med kollegaer omkring deres udfordringer og behov for rapportering og indsigt i data
- Udvikle data- og rapporteringsløsninger vha. Microsoft Power BI og andre dataværktøjer
- Bidrage til forretningsmæssige afklaringer og udvikling af datastrukturer på ny data platform
- Bidrage med adoptionen af nye og eksisterende dataløsninger hos brugerne
- Udarbejde dataanalyser og indsigter baseret på data i samarbejde med brugerne
- Vedligeholde og videreudvikle eksisterende løsninger
Erfaring med udvikling af løsninger baseret på data fra en struktureret dataplatform
Vi leder efter en faglig profil, som har lyst til at forstå forretningsmæssige udfordringer og kunne se muligheder i løsninger med dataindsigter og løsninger. Du skal kunne udvikle løsningerne med moderne data og business intelligence værktøjer i samarbejde med et tværfagligt team og i dialog med flere forskellige forretningsmæssige interessenter. Du kan derfor begå dig med både meget faglige dygtige specialister og mere strategisk orienterede ledere.
Derudover rummer dit CV:
- En videregående uddannelse med vægt på dataanalyse og IT
- Erfaring med at samle, analysere og afklare behov og krav
- Erfaring med udvikling af løsninger og rapporteringer baseret på data fra en struktureret dataplatform eller data warehouse
- Erfaring med dataudtræk vha. SQL, dataanalyse og præsentation af data i Microsoft Power BI
- Gerne erfaring som business intelligence analytiker, udvikler eller konsulent
- Gode dansk- og engelskkundskaber, skriftligt og mundtligt
Din nye afdeling og team
Din nye arbejdsplads bliver Alm. Brand Groups hovedsæde på Midtermolen nær Østerport Station og Langelinie. Her får du godt 50 gode kolleger og faste konsulenter i vores centrale dataafdelinger, hvor vi arbejder tæt integreret i fagligt tværgående teams og på tværs af landegrænser. Du vil arbejde fast sammen med det samme team på typisk 4-6 data engineers, udviklere og analytikere. Du kan se frem til at komme ind i et ambitiøst og meget positivt miljø, hvor alle hjælper hinanden, og hvor der også er god plads til at have det sjovt sammen.
Ansøgning og kontakt
Er du vores nye kollega, så send os din ansøgning med CV snarest muligt.
Ansøgningsfristen er 3. august, og vi behandler herefter ansøgninger. Vi forventer at afholde 1. runde samtaler i uge 33 og 2. runde i uge 34. Opstart efter aftale.
For spørgsmål, kontakt venligst chef for Data Solutions, Ole Michelsen på 3047 8921.
Vi ser frem til at høre fra dig og håber, du vil være med til at forme fremtiden for data i Alm. Brand Group!
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.
* Salary range is an estimate based on our AI, ML, Data Science Salary Index 💰
Tags: Business Intelligence Data warehouse Power BI SQL
More jobs like this
Explore more career opportunities
Find even more open roles below ordered by popularity of job title or skills/products/technologies used.